Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Skolens logo
Mobil menu

Pauserne

På Blistrup Skole er skoledagen opbygget på en måde, som bidrager til, at der er god tid til at lege.

Leg har afgørende betydning for børns følelsesmæssige, sociale og kognitive udvikling. Det er gennem leg, at børnene lærer deres egne og andres grænser at kende, og gennem leg udvikler de både sproget og evnerne til at indgå i et samarbejde med andre.

Derudover styrker leg kreativitet og fantasi.

Af den grund er mobiltelefonerne kun fremme i løbet af dagen, hvis de skal bruges i en undervisningsmæssig kontekst.

 

Skoledagen er bygget således op:

 

09.30- 10. Skolens elever har fri leg. Der er gårdvagter, der pendulerer rundt på hele skolens område.

 

11.30-12.00. Eleverne er i klassen med deres lærer. Der er god tid til at spise, hygge sig i klassen og tale sammen eller spille et spil. 

 

12.00- 12.30. Alle elever skal være udenfor, således at vi sikrer, at alle får noget frisk luft i løbet af skoledagen. Der er igen gårdvagter, der pendulerer på hele skolen, og skolens legepatrulje faciliterer lege for de børn, der ikke selv iværksætter det.

 

En hel times pause midt på dagen betyder, at alle børn har oplevelsen af både at have rigelig tid til at spise deres mad og få en rigtig leg i gang.

Dette er med til at nedsætte tempoet og dermed stressniveauet i en travl børnehverdag.