Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Traditioner

På Blistrup skole har vi flere forskellige faste traditioner. Vi tror på, at traditionerne er med til at styrke relationerne eleverne og klasserne imellem, og at de er med til at styrke følelsen af fællesskab og samhørighed. 

 

August: 

Hele skolen har rundboldturnering.

 

September: 

Vi afholder naturfagsuge. Skolen forvandles til et naturfagligt værksted og laboratorium.

 

Oktober: 

Vi har motionsdag. Vi starter med en festlig fælles opvarmning i teatergården, hvorefter eleverne kan vælge mellem forskellige ruter omkring skolens område. Ved bålpladsen serveres der løbende varm kakao og boller.

 

December: 

  • Klippeklisterdag med forældre og bedsteforældre. Alle mødes til fællessang i kantinen, hvorefter man går i klasserne og klipper julepynt. I løbet af dagen serveres der kaffe, saft og æbleskiver i kantinen.

 

  • I løbet af julemåneden samles alle klasser hver uge i kantinen til fællessang, julemysterier, julehistorier og julekonkurrencer.

 

  • Sidste dag inden ferien går hele skolen i samlet flok til julegudstjeneste i Blistrup Kirke og slutter af med fællessamling i kantinen.

 

Januar/februar: 

Vi har forfatteruger. Vi får forfatterbesøg, som skal inspirere alle elever til selv at digte historier og skrive bøger. 

Ugerne afsluttes med en fernisering på biblioteket, hvor alle elevernes bøger udstilles med henblik på udlån.

 

Februar:

Vi holder fastelavn med tøndeslagning og efterfølgende catwalk, hvor børnene klassevis viser deres udklædning frem. Herefter er det fælles fastelavnslege.

 

Juni: 

  • Skolens sommerfest afholdes. Alle klasser har en bod, hvor de sælger forskellige lækkerier, og hele skolen forvandles til en stor picnic, hvor alle familier kan sidde med deres madkurv og spise og snakke sammen.

6. klasserne står for underholdningen.

 

  • I juni har vi også en fælles trivselsdag, hvor hele skolen følges ned til de dejlige strandarealer ved A. P. Møller grunden. Her spiser vi madpakker, leger og spiller spil.

 

  • Kort inden sommerferien afholder vi idrætsdag. Klasserne dyster mod hinanden i forskellige discipliner, og dagen afsluttes med stafetløb, hvor der heppes, så det kan høres over hele Blistrup og omegn.